500.000 kr. til Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters Gambia-projekt
- 1.Kursus i Gambia i gang
- 2.IFAD (International Fund for Agricultural Development)
- 3.National Farmers Platform (FP)
- 4.Action Aid
- 5.Gunjur community radio (i byen Gunjur)
- 6.Brikama FM (Community Radio i byen Brikama)
- 7.Banjulbinding
- 8.Bakau Women Gardeners
- 9.Concern Universal
- 10.FAO
- 11.Kursus i Gambia en succes
- 12.Kursus- og researchrejse til Gambia i november-december 2012
- 13.500.000 kr. til Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters Gambia-projekt
- 14.Nu kører det i Gambia
- 15.Første del af Gambiakursus kom i mål i fin stil
- 16.Nu snurrer mikrofonerne på gambisk journalistkursus
- 17.Højt humør og skulderklap på journalistkursus i Gambia
- 18.Engagement og læring i Gambia
- 19.Fodbold skal gøre landbrugsjournalistik sjovere
- 20.Det er en sjælden mulighed for langvarig træning
- 21.Viden giver journalister værdi
- 22.Lidt mere og meget bedre landbrugsjournalistik i Gambia
- 23.Video om Gambia-projektet
- 24.IFAJ støtter journalister i Gambia
- 25.Gambia: 22 stolte landbrugsjournalister
- 26.Nytter ulandshjælp?
- 27.Fra åbent møde om Gambia-projektet
Radio Gambias medarbejdere drøfter med Frederik Thalbitzer og Finn Asnæs fra DFLJ, hvad der skal til for at forbedre radioens muligheder for at forbedre bøndernes viden om effektiv landbrugsproduktion.
Bistandsorganisationen CISU har bevilget 500.000 kr. til at danske landbrugsjournalister.
Formålet er, at de skal hjælpe gambiske landbrugsjournalister med at producere flere og bedre lokale radioudsendelser målrettet småbønder.
Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister er bevilliget 500.000 kroner af bistandsorganisationen CISU.
I løbet af et toårigt træningsprogram skal danske landbrugsjournalister træne journalister på gambiske lokalradioer i journalistik og ny teknologi.
Lokale trænere
Projektet går ud på at de danske landbrugsjournalister træner et hold af erfarne gambiske journalister ved seminarer hvert halve år.
De trænede gambiske journalister vil herefter rejse rundt i landet og holde månedlige seminarer for journalisterne på lokalradioerne, der samles i grupper à tre radiostationer.
Imidlertid er pengemangel et stort problem for lokalradioerne. Derfor vil stationslederne også blive samlet nogle gange i projektperioden, ligesom der vil være træning i fundraising.
Stort potentiale
Der er umiddelbart et stort udviklingspotentiale hos landets småbønder, og deres primære information kommer fra lokalradioerne, siger Per Henrik Hansen, international sekretær i DFLJ.
– Det sætter stort præg på udsendelserne, at journalisterne på lokalradioerne ikke er journalistuddannede. Men de lokale journalister er meget interesserede i at lære mere om journalistik, for at der kan komme endnu flere og endnu bedre historier om landbrug ud i æteren, siger Per Henrik Hansen og forklarer;
– På den måde kan landbruget forbedres i et land, hvor det ikke er en selvfølge for de fattigste at spise sig mætte hver dag.
Fattige journalister
De lokale journalister har hverken ret mange penge eller moderne teknik at arbejde med.
– Mangel på ressourcer og træning gør, at de kommer for lidt ud af studiet for at undersøge, hvad der sker, siger Per Henrik Hansen.
Det betyder, at gambianske journalister on location ofte er nødt til at optage interview på en gammel mobiltelefon og afspille lyden i en mikrofon i studiet, når de laver udsendelsen.
Projektet giver derfor mulighed for at indføre moderne udstyr.
– De deltagende radiostationer får stillet en optager og en pc til rådighed, så de nu får mulighed for at optage og redigere programmer, pointerer per Henrik Hansen.
Fra dansk side er det Danske Landbrugs- og Fødevarejournalister (DFLJ), der står bag projektet.
Foreningen samarbejder med søsterorganisation Network of Agricultural Communicators (NAC) i Gambia, der primært vil føre projektet ud i livet, når folkene er trænet.
Modtaget penge før
DFLJ har to gange tidligere haft repræsentanter i Gambia for at deltage i fælles aktiviteter med NAC og vurdere behov og muligheder for et træningsprogram.
CISU får midler fra DANIDA til at finansiere samarbejdet mellem danske folkelige organisationer og tilsvarende organisationer i ulande.
For yderligere oplysninger
Per Henrik Hansen: 30 33 39 48
Frederik Thalbitzer: 20 11 92 70
Finn Asnæs: 26 16 90 99