skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Nytter ulandshjælp?

Nytter Ulandshjælp?
Fra træningen i Gambia november 2016. Foto: Frederik Thalbitzer
Post Series: Gambia

Åbent møde om folkelig ulandsbistand

Der har i den senere tid været en heftig debat, om bistand til Afrika nytter. Mange mener, at vi hælder skattekroner i et bundløst hul. Andre at alle problemer er løst, hvis vi bare sender et vognlæs kondomer til Afrika.

Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister har gennemført flere projekter i Gambia.

Projekter som har resulteret i flere bemærkelsesværdige resultater. Senest har det drejet sig om et 18 måneder langt projekt, som er gennemført i samarbejde mellem vores søsterorganisation Network of Agricultural Communicators – The Gambia (NAC) og Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister.

22 radiojournalister i Gambia har i dag langt bedre styr på, hvordan de kan lave programmer, der er til gavn for landets fattige bønder, end de havde for halvandet år siden.

Måske mest bemærkelsesværdigt er det, at projektet har haft en række positive effekter, ud over de rent faglige.  Det handler om økonomi, projektstyring, anerkendelse i lokalsamfundet og meget mere.

Med udgangspunkt i vores erfaringer inviterer vi onsdag den 27. september alle interesserede til et evaluerings- og debatmøde om nytten af projekter i Afrika, og om erfaringer fra dette og lignende projekter kan bruges i fremtiden.

Projektet blev fra dansk side udelukkende gennemført med frivillig arbejdskraft. Udgifterne blev dækket at danske statsmidler kanaliseret gennem bistandsorganisationen CISU.

Deltagelse er gratis, men af hensyn til indkøb af kaffe, vand og kage vil vi gerne have en tilmelding senest to dage før. Skriv en mail til Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk.

Tid:
Onsdag den 27. september
kl. 16.30-18

Sted:
LandbrugsAvisen
V. Farimagsgade 6, 3. sal,
1620 København V.

Husk tilmelding til ph@perhenrik.dk senest mandag 25. september

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search