Kursus i Gambia en succes
- 1.Kursus i Gambia i gang
- 2.IFAD (International Fund for Agricultural Development)
- 3.National Farmers Platform (FP)
- 4.Action Aid
- 5.Gunjur community radio (i byen Gunjur)
- 6.Brikama FM (Community Radio i byen Brikama)
- 7.Banjulbinding
- 8.Bakau Women Gardeners
- 9.Concern Universal
- 10.FAO
- 11.Kursus i Gambia en succes
- 12.Kursus- og researchrejse til Gambia i november-december 2012
- 13.500.000 kr. til Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters Gambia-projekt
- 14.Nu kører det i Gambia
- 15.Første del af Gambiakursus kom i mål i fin stil
- 16.Nu snurrer mikrofonerne på gambisk journalistkursus
- 17.Højt humør og skulderklap på journalistkursus i Gambia
- 18.Engagement og læring i Gambia
- 19.Fodbold skal gøre landbrugsjournalistik sjovere
- 20.Det er en sjælden mulighed for langvarig træning
- 21.Viden giver journalister værdi
- 22.Lidt mere og meget bedre landbrugsjournalistik i Gambia
- 23.Video om Gambia-projektet
- 24.IFAJ støtter journalister i Gambia
- 25.Gambia: 22 stolte landbrugsjournalister
- 26.Nytter ulandshjælp?
- 27.Fra åbent møde om Gambia-projektet
De danske udsendinge fotograferet sammen med NAC’s bestyrelse. Fra venstre: Per Henrik Hansen, Seedy Darboe, Nyimi Jadama, Sang Mendy, Finn Asnæs, Pa Bajinke, Amadou Jallow og Dawda Bayo (siddende).
Det var 17 meget tilfredse gambiske landbrugsjournalister, der i fredags modtog et diplom som det synlige bevis på at have deltaget i to uger langt kursus arrangeret af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister i samarbejde med Gambia Press Union, Gambia Media Support og Network of Agricultural Communicators (NAC) – The Gambia.
I den afsluttende evaluering gav deltagerne udtryk for at kurset til fulde levede op til deres forventninger om at blive klogere på emner som landbrugsjournalistiks betydning for bønderne, vinkling af en historie, interviewteknik med mere.
Underviserne på kurset var Finn Asnæs og undertegnede med stærk assistance fra vores gambiske kollega Sang Mendy. Tre andre lokale undervisere hjalp til under dele af programmet.
Opmærksomme læsere vil måske bemærke, at der i en rapport fra kursets åbning kun blev talt om 15 deltagere. Men et par stykker mere dukkede op på anden-dagen.
Under de to ugers ophold i Gambia sugede Finn og jeg til os af indtryk fra landet. Vi besøgte en national landbrugsorganisation, fire FN- og bistandsorganisationer, to landbrug og to lokale radiostationer. Vi havde også et møde med bestyrelsen for de gambiske landbrugsjournalisters forening NAC.
Den indsamlede viden skal bruges i udviklingen af et nyt samarbejdsprojekt mellem vore kolleger i NAC og vores egen forening.
En mere udførlig rapport fra turen kommer senere.
Per Henrik Hansen