BESLUTNINGSREFERAT for Generalforsamling i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister
Den 16. juni 2020 blev der afholdt generalforsamling i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister i OdenseDagsorden var som følger:
1. Valg af
stemmetællere og dirigent
2. Valg af protokolfører
3. Formandens beretning
4. Forelæggelse af det reviderede regnskab
5. Indkomne forslag*
og drøftelse af evt. IFAJ 2021 kongres i Danmark. IFAJ har anmodet os om at
holde IFAJ-kongressen i 2021. Bestyrelsen indstiller at DFLJ afholder IFAJ
2021, da den blev aflyst i år grundet corona
6. Fastsættelse af næste års kontingent – bestyrelsen foreslår uændret 400 kr.
årligt
7. Valg af:
- to bestyrelsesmedlemmer for tre år (Per Henrik Hansen og Claus Haagensen er på ordinært valg og modtager genvalg
- et bestyrelsesmedlem for et år (Karsten Himmelstrup ønsker at trække sig ud af bestyrelsen)
- to suppleanter for ét år
8. Valg af en revisor
for to år – på valg er Hanne Gregersen
9. Valg af en revisorsuppleant for ét år
10. Eventuelt
– Kåring af vinderne
i årets journalistkonkurrencer
– Orientering om IFAJ-kongres 2020 i Danmark
- Valg af stemmetællere
og dirigent
Anne-Marie Glistrup (AMG) blev valgt som dirigent og som stemmetæller blev valgt Aage Krogsdam og Karsten Himmelstrup. Da Karsten senere måtte forlade generalforsamlingen, overtog Anna-Christa Bjerg (ACB) hans hverv.
- Valg af protokolfører
Stig Oddershede blev valgt som protokolfører.
- Formanden beretning
Frederik Thalbitzer (FT) aflagde beretning, der efterfølgende blev taget til efterretning af generalforsamlingen. Beretningen kan læses på foreningens hjemmeside.
- Forelæggelse af det
reviderede regnskab
ACB uddelte Årsrapporten og gennemgik balancen og resultatopgørelsen. Hun oplyste, at foreningen var blevet momsregistreret, da det var nødvendigt af hensyn til IFAJ kongressen. Der er p.t. registreret 147 medlemmer af foreningen.
Efter beretning og
regnskabsgennemgang fulgte en debat med opklarende spørgsmål til regnskabet og flere
meningsudvekslinger i forbindelse med aflysningen af IFAJ 2020.Der blev udtrykt
både ris og ros i forhold til håndteringen af den særdeles
komplicerede situation, hvor der måtte træffes nogle vanskelige beslutninger på
en meget usikker baggrund og med hensyntagen til IFAJ, næste års planlagte vært
Australien samt sponsorer til kongressen.
AMG konkluderede herefter, at luften var renset, og det
nu er en samlet forening, der kigger fremad og står bag IFAJ 2021 kongressen i
Danmark
Per Henrik Hansen oplyste at han har rykket flere gange for IFAJ pressekort,
der var bestilt i marts og er blevet forsinket pga. nedlukning af luftpost
mellem Canada og Danmark
Generalforsamlingen
godkendte enstemmigt regnskabet.
- Indkomne forslag og
drøftelse af evt. IFAJ 2021 kongres i Danmark. IFAJ har anmodet os om at holde
IFAJ-kongressen i 2021. Bestyrelsen indstiller at DFLJ afholder IFAJ 2021, da
den blev aflyst i år grundet corona.
Generalforsamlingen bakker op om anmodningen fra IFAJ’s præsidium om at Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister organiserer IFAJ’s kongres i 2021. Planlægning og gennemførelse af kongressen ledes af en Styregruppe nedsat af DFLJ-bestyrelsen. Styregruppen refererer til og arbejder under ansvar over for bestyrelsen. Styregruppen inddrager efter behov andre medlemmer af foreningen i arbejdet med kongressen.
- Fastsættelse af næste
års kontingent – bestyrelsen foreslår uændret 400 kr. årligt
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
- Valg
af:
to bestyrelsesmedlemmer for tre år (Per Henrik Hansen og Claus Haagensen er på ordinært valg og modtager genvalg
et bestyrelsesmedlem for et år (Karsten Himmelstrup ønsker at trække sig ud af bestyrelsen)
to suppleanter for ét år
Per Henrik Hansen, Claus Haagensen, Jakob Tilma og Søren Mohr Jensen stillede op til bestyrelsen. Efter stemmefordelingen fulgte således:
- Claus Haagensen og Jakob Tilma blev valgt blev for tre år
- Per Henrik Hansen blev valgt for ét år
Jacob Neergaard, Søren Mohr Jensen og Henrik Lomholt stillede op
til valg af suppleanter.
Efter stemmefordeling fulgte således:
- Jacob Neergaard blev valgt for ét år
- Der var stemmelighed mellem Søren Mohr Jensen og Henrik Lomholt Rasmussen og efter lodtrækning blev Søren Mohr Jensen valgt for ét år
- Valg af en revisor for to år
– på valg er Hanne GregersenHanne Gregersen blev valgt uden modkandidater
- Valg af en revisorsuppleant
for ét år
Aage Krogsdam blev valgt uden modkandidater
- Eventuelt
Kåring af vinderne i årets journalistkonkurrencer
Claus Haagensen redegjorde på vegne af dommerkomiteen, Claus Haagensen, Egon Kjøller og Henrik Lomholt, for årets journalistkonkurrence. Blandt de indkomne forslag blev følgende vindere kåret inden for kategorierne:
Artikel: Annette Eckholdt for en artikel om kejsersnit som værktøj i saneringen
Ny teknologi: John Christensen for en artikel om robotter der skal tilføre merværdi i landbruget
Digital medieproduktion: Morten Damsgaard for video om Når præcisionslandbrug bliver dagligdag
Vinderartiklerne kan findes på foreningens hjemmeside.
Orientering om IFAJ-kongres 2020 i Danmark
Stig Oddershede orienterede på vegne af styregruppen for IFAJ 2021, Hanne Gregersen, Henrik Lomholdt og Stig Oddershede, om at man i vidt omfang vil forsøge at videreføre elementer fra planlægningen af IFAJ 2020, der er muligt. Vingstedcentret er ledigt fra den 27. juni til den 5. juli 2020, og der arbejdes videre med denne periode til konferencen vel vidende, at der er andre arrangementer, der også afholdes i samme periode. Der er brug for frivillige kræfter til gennemførelse af IFAJ 2021, og mange frivillige og besøgsværter har tilkendegivet at de gerne vil stå til rådighed.