skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Tre landbrugsjournalister blev prisbelønnet

Tre Landbrugsjournalister Blev Prisbelønnet
Morten Damsgaard (t.v.) da han fik overrakt diplomet i den danske konkurrence om bedste multimediebidrag om landbrug. Til højre formand for DFLJ, Frederik Thalbitzer. Foto: Claus Haagensen.

Priserne regnede ned over landbrugsjournalister, da Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister tirsdag holdt generalforsamling.

Tre journalister blev kåret for god landbrugsjournalistik tirsdag.

John Christensen, LandbrugsAvisen, vandt en konkurrence om at skrive om ny teknologi i landbruget. Det skete med artiklen “Robotter skal tilføre mere værdi i driften – ikke afløse traktoren”. Artiklen beretter om, at der indtil videre ikke er nogen fælles standarder for opbygning og brug af robotter i landbruget.

Vinder af den generelle artikelkonkurrence blev freelancejournalist Anette Eckholdt med artiklen: “Kejsersnit som værktøj i saneringen”.

Artiklen fortæller hele setup’et om et kejsersnit, og hvilke udfordringer det giver, når man vil sanere en besætning for sygdom. Artiklen blev bragt i DVT.

Endelig vandt Morten Damsgaard, Maskinbladet, multimediekonkurrencen med en videofilmen “Når præcisionslandbrug bliver dagligdag”.

En flot og instruktiv film som viser hvor fagre nye verden er blevet praktisk hverdag: Traktorens rute kan nu planlægges hjemme ved computeren.

Produkterne blev vurderet ud fra stil, indhold og balance, og den med højest score blev kåret som det bedste journalistiske produkt på tværs af kategorierne. Det var Morten Damsgård video og artikel, og dermed blev han vinder af deltagelse i næste års internationale kongres om landbrugsjournalistik.

Kongressen skulle have fundet sted i Danmark i næste uge, men er på grund af Covid 19 udskudt til næste år. Inden kåringen af vinderne besluttede generalforsamlingen enstemmigt, at DFLJ påtager sig værtskabet for kongressen i 2021.

De tre vinderartikler deltager nu i en international konkurrence arrangeret af IFAJ, International Federation of Agricultural Journalists.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search