IPM-dag med robotter og spotsprøjtning
Seges Innovation og Dansk Planteværn inviterer til IPM-dag på Trudsholm Gods ved Holbæk 25. september kl. 9.30 – 16.00. Dagens tema er ”Præcision 2.0 – Hvordan kommer vi videre?” Omdrejningspunktet bliver hvordan nye teknologier som kunstig intelligens vinder indpas i landbrug. Der vil være praktiske eksempler i marken, herunder robotsprøjtning og kamerastyret spotsprøjtning, samt erfaringer fra Ryegaard og Trudsholm bl.a. i forbindelse med deres arbejde med en kamerasensor. Dansk Planteværns medlemmer vil desuden vise eksempler på nogle af deres nye teknologier og der vil være rig mulighed for at netværke med både oplægsholdere og øvrige deltagere.