Hurra for min nye familie
”Velkommen til familien,” sagde IFAJ’s præsident til dem, der som mig var med til deres første IFAJ-kongres. Den var fuld af fest, faglighed og forbindelser verden rundt og fik mig til at se frem til næste års kongres i Vingstedcentret.
Af Henrik Lomholt Rasmussen
Første gang er lykkens gang. I hvert fald når det handler om at være med til IFAJ’s årlige kongres. Det fandt jeg ud af, da jeg sidst i juli debuterede som deltager i IFAJ 2019 i Minneapolis i Minnesota. Træffet var nemlig et overflødighedshorn af faglighed, fest og forbindelser til landbrugsjournalister fra hele verden.
I løbet af kongressens fem dage blev jeg blandt andet klogere på kroatisk landbrug, bønders udfordringer i Zimbabwe og plantebaserede drikkes påvirkning af markedet for mælk i New Zealand. På ekskursionerne i det landlige Minnesota så jeg desuden majs- og sojabønnemarker i rå mængder, kørte gennem søvnige småbyer, der var som revet ud af en film, og talte med en række landmænd. Nogle var glade for præcisionslandbrug, andre var dødtrætte af og frustrerede over Trump.
Et tweet kan vende verden rundt
”Vejret her i Minnesota har altid været en udfordring, men vi kender dets omskiftelighed, og hvordan vi klarer os. Men det daglige tweet kan vende verden rundt på et splitsekund. Det er ulideligt og umuligt at kunne forberede sig på,” sagde Lowell Schafer, femte generation på Schafer Farms.
En stor bedrift med både svin, køer og planteavl, men større forhold fandt vi hos Louriston Dairy med 9.500 malkekøer og en del af Riverview LLP med i alt 92.000 køer. En del færre dyr, nemlig 200 holstein, har Jerry og Linda Jennisen. Noget af mælken afsættes til en af parrets fire rødhårede døtre, som fremstiller anerkendte oste i sit Redhead Creamery på bedriften. Den huser også en oste- og delikatessebutik samt en restaurant.
”Frem for vækst i antal køer tror vi på værdiforøgelse af vores råvarer,” forklarede Jerry Jennissen.
Stof til eftertanke
Værdiforøget blev min viden om pressens tilstand med to oplæg præsenteret af
hhv. Daphne Pellegrino fra Reporters Without Borders, USA og John Rash, journalist ved Minneapolis-avisen Star
Tribune. De talte hhv. om verdens pressefrihed eller mangel på samme og Trumps
påvirkning af amerikanske såvel som internationale medier. Begge talere gav
stof til alvorlig eftertanke.
Mere munter var vores sejlads på Mississipi-floden på velkomstaftenen aften, lige som der var godt med knald på diverse fester. En af dem bød på en indvielse for dem, der som mig var førstegangsdeltagere til en IFAJ-kongres.
Rockende præsident
”Velkommen til familien,” sagde således IFAJ’s canadiske præsident Owen Roberts. Dagen forinden viste han et glimrende talent som rockguitarist som leder af IFAJ Band. Andre havde en god evne til at komme sent i seng. For én deltagers vedkommende i en sådan grad, at han sov over sig på morgenen for afrejse og nær havde misset sit fly. Det kommer ikke til at ske for mig til næste års IFAJ-kongres 24.-28. juni. Den holdes nemlig i Vingsted Centret fem kvarters kørsel fra min bopæl. Jeg glæder mig allerede til at gense min nye familie.