skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Stor interesse for IFAJ kongressen i Danmark 2020

Stor Interesse For IFAJ Kongressen I Danmark 2020
IFAJ's tradition med at værtslandet overdrager organisationens flag til næste års kongresværter blev selvfølgelig også fulgt ved afslutningen af kongressen i Minnesota. Her er det den amerikanske delegation (til højre) som overdrager flaget til danskerne. Foto: Michael Godtfredsen.

Vi seks danskere, der deltog i IFAJ’s kongres i Minnesota, USA, den sidste uge i juli mærkede en vældig stor og positiv interesse for næste års kongres, der som bekendt finder sted i Danmark og arrangeres af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister.

Høje forventninger
Forventningerne til kongressen i Danmark er tydeligvis høje. Rigtig mange af dette års kongresdeltagere fra lande verden rundt gav udtryk for at de glæder sig til at få et godt indblik i dansk landbrug og bestræbelserne på hele tiden at gøre den højt udviklede produktion her i landet mere bæredygtig og klimavenlig. Det var også tydeligt at de forventer en velorganiseret kongres med store faglige og festlige oplevelser!

PR med video
I den danske delegation gjorde vi vores bedste for at reklamere for næste års kongres, kaldet IFAJ 2020. Under delegeretmødet viste vi denne video som vores PR-gruppe har produceret, og vi fortalte om hvilke planer vi har for kongressen.

Flyers og danske cookies
Også ved den afsluttende middag i Minnesota viste vi videoen, og vi delte flyers ud med syv gode grunde til at deltage i IFAJ 2020. Og ikke mindst blev vi populære da vi satte 36 dåser med danske småkager frem på bordene. De var venligt doneret af producenten Kelsen, og de blev præsenteret med ordene ‘Some cookies are more acceptable than others, and the most acceptable cookies are the ones you can eat, especially when they are Danish and delicious!’

I næste uge fortsætter PR-arbejdet for IFAJ 2020 med lanceringen af en åben international Faceebookgruppe for begivenheden.

PerH.

Den danske delegation ved kongressen i USA. Bagerst Søren Andersen og Gudrun Andreasen, forrest fra venstre Jacob Neergaard, Per Henrik Hansen, Henrik Lomholt Rasmussen og Aage Krogsdam. Foto: Katharina Seuser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search