skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Nytårsbrev 2020/2021

Nytårsbrev 2020/2021

Kære medlem

2020 har ikke været det sjoveste år i foreningens historie. Vores aktiviteter har som så mange andre aktiviteter været præget af Covid 19.

Vi havde arbejdet frem mod at afholde en international kongres for 200 journalister fra hele verden i 2020 og måtte med et fuldt og færdigt program aflyse med få måneders varsel.

Et par af arrangementerne holdt vi dog for IFAJ som webinarer i sommers. Tak til de frivillige, der ydede en indsats.

Vi har desværre ikke haft samme antal arrangementer som ellers. Nogle er det dog blevet til, og et webinar om conservation agriculture i november viste, at der var god opbakning til den type møde, og det vil vi arbejde med i begyndelsen af i år. Egentlige besøg må vente, til det er sikkert at mødes igen.

Vi aflyste som sagt kongressen i 2020 og fik opbakning til at holde den i 2021. Coronasituationen har nok ikke været mere omfattende og alvorligere end lige nu, hvor vi skriver 2021, selv om det lysner med vaccination osv. Vi tror ikke, at verdens landbrugsjournalister vil blive klar til at rejse endsige kunne bestille flybilletter til en kongres, der finder sted til sommer. Derfor har vi også aflyst IFAJ 2021, og alt tyder på, at vi vil få lov at udskyde den et år til.

Styregruppen har allerede orienteret om det på vores hjemmeside. (https://dflj.dk/ifaj-2021-kongressen-i-danmark-er-aflyst/ )

Vi skal dog nok få gang i aktiviteterne herhjemme længe før, og det bliver dejligt at mødes igen.

Godt nytår til alle medlemmer og tak til alle som har ydet en frivillig indsats, ikke mindst turledere, styregruppe og sponsorgruppe.

Frederik Thalbitzer, formand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search