skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Skal du være den næste ”The IFAJ Star Prize Journalist of the Year” ?

Skal Du Være Den Næste ”The IFAJ Star Prize Journalist Of The Year” ?
F.v. Christian Rathcke Tegllund ,vinder af TV-video kategorien i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister's (DFLJ) journalistkonkurrence 2022 og Frederik Thalbitzer, formand for DFLJ; her i Kornets Hus i Hjørring. Dato 12.05.23 Foto byline: Claus Haagensen Pressekopi; kan benyttes vederlagsfrit i forb, med aktuel omtale af prisudelingen.

Send os dit bedste journalistiske produkt fra 2023 til den danske IFAJ-konkurrence og vind deltagelse i IFAJ 2024 kongressen.
Send dit bidrag til: Claus Haagensen claus@chfoto.dk  Deadline: 24. februar

I år kan du også sende dit bidrag direkte til IFAJ’s Star Price konkurrence. Deadline: 10. marts

Du må gerne deltage med bidrag (og også med de samme bidrag) i både den danske og internationale konkurrence, læs mere nedenfor.

I bestyrelsen håber vi, du er kommet godt ind i det nye år og kan se tilbage på en masse god journalistik fra din hånd i 2023.

Nu er tiden kommet, hvor du kan finde dit bedste arbejde fra sidste år frem og sende det ind til årets IFAJ journalistik-konkurrencer. 

Den internationale IFAJ konkurrence🌍
I år er reglerne for deltagelse i IFAJ-konkurrencerne internationalt ændret.
Alle medlemmer af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister kan nu direkte selv deltage i den internationale konkurrence i IFAJ.
Du skal selv indsende dit/dine bidrag til IFAJ, og dit journalistiske produkt vil blive bedømt på, hvor godt det passer ind i en af fem forskellige temaer: Der er deadline den 10. marts
Temaerne er:

  • Innovation
  • Sustainability
  • Technology
  • Trade, Economics or Global Issues
  • Rural Culture

Der vil blive udnævnt en vinder inden for hver af disse kategorier af journalistik:

  • Bedste billede
  • Bedste trykte artikel
  • Bedste videooptagelse
  • Bedste lydoptagelse
  • Bedste digital medieproduktion

Du deltager så i konkurrencen om at vinde en kategori, og ligeledes deltager alle indsendte bidrag i titlen som årets ”IFAJ Star Prize Journalist.”
Læs alt om IFAJ STAR PRIZE konkurrencen og indsendelse af bidrag her Vi opfordrer alle medlemmer til at deltage med bidrag til de forskellige kategorier i den internationale konkurrence.Ligeledes opfordrer vi alle medlemmer til at deltage i:  

Den danske IFAJ konkurrence🏆
I Danmark har vi nationale konkurrencer i fire kategorier:

  • Artikler
  • Radio-/podcast
  • TV/Video
  • Digitale medieproduktioner

Krav til bidrag
For bidrag til de fire danske konkurrencer gælder at der skal være tale om journalistik om landbrug og/eller fødevarer, som er offentliggjort i 2023. Både bidrag produceret af en enkelt journalist og af flere i fællesskab kan deltage, blot journalisten/journalisterne er medlem(mer) af DFLJ. Hvert bidrag kan kun deltage i én kategori. Deadline for indsendelse til de danske konkurrencer er søndag den 24. februar 2024 – Se mere længere nede.

Vind kongresdeltagelse
En jury udpeget af bestyrelsen vælger en dansk vinder i hver af de fire kategorier, og blandt dem kåres en overordnet vinder – den som har fået bedste score i bedømmelserne.
Den danske vinder deltager i IFAJ kongres 2024, som i år finder sted i Schweiz d. 14. – 18. august 2024.
Præmien gælder for én person og kan ikke ombyttes til kontanter, halve grise el.lign.

Hvad det kræver at vinde
Juryen vil bedømme de indsendte bidrag ud fra de kriterier, som IFAJ anvender i de internationale konkurrencer.
Ved udvælgelsen af den overordnede danske vinder bruges disse kriterier:

  • Indhold, det vil sige relevans og informationsværdi vægter 50 procent
  • Den fortællemæssige stil. Det vil sige hvor levende, klart, kreativt, engagerende og relevant produktet virker på læseren/lytteren/seeren vægter 25 procent.
  • Balance – i hvor høj grad produktet lever op til normerne for sober journalistik i forhold til fairness, tilstræbt objektivitet, flerhed af kilder og kritisk tilgang til kilder vægter 25 procent.

I tilfælde af, at to bidrag står lige i samlet score, er vinderen det bidrag, som har den bredeste interesse i landbrugskredse.

Artikelkonkurrencen
De deltagende artikler kan både være fra trykte og online-medier. Layout og illustrerende fotos indgår ikke i bedømmelsen.
Du kan ikke indsende flere artikler fra en serie, men du kan vælge én artikel fra serien ud og sende den ind.
Artiklen må godt bestå af flere enheder/delhistorier, men de skal være offentliggjort samtidig.
Artiklen skal indsendes i PDF-format. Artikler, som ikke indsendes i PDF-format, afvises.

Digitale medieproduktioner
Bidrag til denne konkurrence skal være tilgængelige på nettet og skal kombinere mindst tre af disse fire virkemidler: Tekst, faste billeder, lyd og video.
Bidraget skal være en enkelt produktion, ikke en hel serie, men kan godt være led i en sådan.
Du skal indsende et link til det journalistiske produkt.

TV/Video
Konkurrence for tv/videoproduktioner, som er lagt på internettet og/eller sendt som tv-udsendelse.
Bidraget skal være en enkelt produktion, ikke en hel serie, men kan være led i en sådan.
Du skal indsende et link til videoen.

Radio-/podcast
For radio-/podcastproduktioner som er lagt på internettet og/eller sendt som radioudsendelse.
Bidraget skal være en enkelt produktion, ikke en hel serie, men kan dog godt være led i en sådan.
Du skal du sende et link til et website hvor den ligger.

Alle bidrag skal indsendes til Claus Haagensen: claus@chfoto.dk   senest søndag den 24. februar 2024 kl. 24.00

Emnelinjen i mailen skal være udfyldt med navn og ” IFAJ 2023-konkurrence”, f.eks.: ”Jens Jensen, IFAJ 2023 konkurrence” og alle artikler skal indsendes i PDF-format.
Ved link til indlæg, der ligger bag ”betalingsmure”, skal der indsendes adgangskode og password.
Du må gerne deltage med bidrag (og også med de samme bidrag) i både den danske og internationale konkurrence.

Har du spørgsmål til ovenstående, så skriv til Claus Haagensen, claus@chfoto.dk  eller ring 23 99 73 08

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search