skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Referat af generalforsamling i DFLJ 30/5-24

Referat Af Generalforsamling I DFLJ 30/5-24

  1. Valg af stemmetællere og dirigent

Torsten Buhl valgt som dirigent

  • Valg af protokolfører

Stig Oddershede blev valgt som protokolfører.

  • Formandens beretning

Formanden aflagde sin beretning, der kan læses her (link)

Der fulgte en debat, hvor der blev udtrykt anerkendelse over for foreningens aktivitetsniveau.  Der var et par tilføjelser til formandens beretning vedrørende arrangementer, der også var afholdt i beretningsåret, debatarrangementet på Ryegård om EU og klima, samt et debatmøde hos Bayer, med DN, Concito og Bayer, der fik ros for at være godt afbalanceret ift. synspunkter.

På et spørgsmål om medlemstallet oplyste Anna-Christa at foreningen har omkring 145 medlemmer, og der er en årlig udskiftning på omkring 10 medlemmer. Medlemmerne har en bred repræsentation af journalister fra fagblade og freelancere samt kommunikationsfolk fra virksomheder og myndigheder. 

Der blev ytret ønsker om arrangementer, der skal belyse en kommende CO2 afgifts betydning for landbruget, arrangementer om om indadvendt og udadvendt journalistik, gerne arrangementer sammen med andre journalistgrupper som fx mad- og miljøjournalister og eventuelt koblet til klimavirkemiddelkataloget fra Seges. Der blev også foreslået et arrangement om arealanvendelse i landbruget – skal der være produktion af solceller eller mad/foder og de konflikter, det indebærer.

Medlemmerne blev opfordret til at henvende sig til bestyrelsen med gode ideer til konkrete ideer til arrangementer, som medlemmerne evt. kan være medarrangør til.

Det blev nævnt, at det er positivt, at flere af foreningens medlemmer deltager på internationale kongresser, det skaber netværk, indsigt og oplevelser. Der blev opfordret til, at man laver aftaler på forhånd, så man også som freelancejournalist kan få modregnet rejseomkostninger i form af artikelhonorarer.

Der var også en opfordring til bestyrelsen om at overveje andre former for rejselegater, der ikke medfører for meget bureaukrati. Beretningen blev taget til efterretning

  • Forelæggelse af det reviderede regnskab

Anna Christa redegjorde for det reviderede regnskab, der er i positiv balance. Kontingentopkrævning er blevet automatiseret via Dinero, hvilket har været en stor lettelse. Opkrævningerne fra 2024 blev udsendt den 1. maj og omkring 2/3 har betalt her fire uger efter. Kassereren oplyste at en del af foreningens egenkapital er bundet for en periode i banken, så foreningen kan opnå en fornuftig forrentning.

Der blev rejst spørgsmål om det er et krav at foreningen har et eksternt revisionsfirma tilknyttet. Det er man ikke forpligtet til, men bestyrelsen har valgt et fortsætte med Elley Revision en tid endnu, da man vurderer, at det er mest betryggende.  Revisorerne havde ingen bemærkninger til regnskabet, der blev taget til efterretning.

  • Indkomne forslag

Ingen indkomne forslag.

  • Fastsættelse af næste års kontingent

Kontingent på uændret 400 kr. blev vedtaget.

  • Valg af

Formand for tre år (på valg er Frederik Thalbitzer)

Frederik Thalbitzer blev genvalgt.

To bestyrelsesmedlemmer for tre år (På valg er Søren Mohr Jensen og Jacob Neergaard)

Søren Mohr Jensen og Jacob Neergaard blev genvalgt.

To suppleanter for ét år (på valg Søren Andersen og Jacob Jensen)

Jacob Jensen blev genvalgt som 1. suppleant og Esben Henneberg blev valgt som 2. suppleant.

  • Valg af en revisor for to år – på valg er Hanne Gregersen

Hanne Gregersen blev genvalgt.

  • Valg af en revisorsuppleant for ét år – på valg er Aage Krogsdam

Aage Krogsdam blev genvalgt.

  1. Eventuelt

Forslag fra medlemmerne, jfr. punkt 6, skal skriftligt meddeles bestyrelsen senest en uge inden generalforsamlingen

Ingen forslag.

-slut-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search