skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

No money no mink

Når auktionen er overstået, flyver op til 15 jumbojet af sted med minkskind til Kina. Det og meget andet som for eksempel om proaktiv kommunikation fik 10 medlemmer af Danske Fødevare- og landbrugsjournalister at vide ved et medlemsbesøg hos Kopenhagen Fur mandag 11. januar 2016

Af Niels Damsgaard Hansen, formand

Man kan næppe påstå, med et ret slidt udtryk, at skindet bedrog, da 10 af vores medlemmer mandag 11. januar besøgte Kopenhagen Fur i Glostrup. For der blev gået tæt på, hvordan hele den avlerejede megabusiness, som er verdens største af sin art, fungerer både fagligt, forretnings- og kommunikationsmæssigt.

Først besøgte vi salen, hvor skindene bortauktioneres i et tempo, som ikke er til at følge med i for menigmand. Dernæst blev vi vist rundt i de enorme haller med enormt mange skind af især mink, men også sæl, chinchilla og ræv med flere. Der ligger et stort arbejde i at sortere, før skindene er klar til selve auktionen.

Undervejs blev der stillet rigtig mange spørgsmål, og efterfølgende var der mulighed for at stille endnu flere spørgsmål på baggrund af det, vi så under rundvisningen.

En stor tak til medarbejderne ved Kopenhagen Fur, der viste os rundt og svarede på alle spørgsmålene. Det var direktør for public affairs Sander Jacobsen, mediechef Søren Jespersen og skindkonsulent Anders Klitgaard.

Billederne er en kavalkade over det, vi så ved besøget.

Mere om besøget kan læses og ses i den formidling, de ni øvrige deltagere i større eller mindre omfang bringer i deres respektive medier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search