skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

New zealandske mælkeproducenter kæmper med nulpunktet

New Zealandske Mælkeproducenter Kæmper Med Nulpunktet
John Fisher malker 320 køer med fire robotter, og han har pt. underskud på sin mælkeproduktion.
John Fisher malker 320 køer med fire robotter, og han har pt. underskud på sin mælkeproduktion.

John Fisher malker 320 køer med fire robotter, og han har pt. underskud på sin mælkeproduktion.

Udbuddet af mejeriprodukter på verdensmarkedet overstiger efterspørgslen i en grad, så mange new zealandske mælkeproducenter har svært ved at hente overskud på deres mælkeproduktion trods deres lave omkostninger

 

Af Niels Damsgaard Hansen, formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister

 

Mælkeprisen fra mejeriet er helt afgørende for indtjeningen hos mælkeproducenterne, hvad enten de producerer i Danmark eller New Zealand. Der er bare lige den forskel, at mens produktionsomkostningerne er høje i Danmark, er de tilsvarende lave i New Zealand.

Men selv med den fordel har de new zealandske mælkeproducenter nu svært ved at få et tilstrækkeligt overskud ud af deres produktion. Nogle kører af dem har endda underskud.

Det stod klart efter besøg hos tre forskellige new zealandske mælkeproducenter i forbindelse med IFAJ-kongressen 14.-17. oktober 2015 i New Zealand.

 

Græs er det billigste foder

De new zealandske mælkeproducenter baserer fortrinsvis deres produktion på frisk græs, som køerne selv afgræsser i folde. Med et godt management og passende med nedbør kan der hentes op til 18 ton tørstof pr. hektar i græsset, hvilket svarer til cirka 15.000 foderenheder.

Den mængde græs er det meget svært eller nærmest umuligt at hente ud af de danske græsmarker selv med vanding og effektivt management.

– Det gælder også om at få en god kvalitet, for ellers bliver mælkeproduktionen ikke rentabel, fastslog Dan Hinton. Han er såkaldt sharemilker med 550 Frisian køer og 166 hektar græsmarker.

Hans køer yder 1.500 kg mælketørstof pr. hektar, hvilket er en høj ydelse.

Med mange køer pr. hektar er han nødt til at indkøbe lidt foder i de perioder, hvor græsvæksten er lav samtidig med, at køerne malker. Det gør hans køer fra marts måned (efterår i New Zealand), indtil de goldes om sommeren, hvilket er i starten af december. Det normale system er ellers kælvning i foråret (august) og goldning om efteråret (maj).

Dan Hinton producerer for tiden et kg mælketørstof for 4,0 NZ-dollars, hvilket svarer til cirka 17,5 kroner. A conto afregningen fra Fonterra er lige for tiden 4,6 NZ-dollars. Det vil sige, at han tjener cirka 2,7 kroner pr. kg mælketørstof.

I de gode tider for nogle år siden var afregningen helt oppe på 8,3 NZ-dollars pr. kg mælketørstof – eller næsten det dobbelte af nuprisen.

 

Underskud på driften

Den nuværende lave afregning af mælken tilskrives især langt mindre import til Rusland og Kina samtidig med, at mælkekvoterne i EU nu er væk.

For John Fisher, der har 320 køer og 80 hektar græsmarker, er det alvorligt med den lave mælkepris.

– Mit nulpunkt er 4,6 NZ-dollars pr. kg mælketørstof, forklarede han.

Endnu værre var det for Tracy og Wynn Brown. De har 710 køer og 310 hektar græs i alt, hvoraf de 230 hektar bruges til malkekøerne. Resten bruges til græsning af kvieopdræt og til dyrkning af majs på 18 hektar.

– Vores nulpunkt er 5,6 NZ-dollars pr. hektar, fastslog Tracy Brown. Det betyder et underskud på cirka 4,5 kroner pr. kg leveret mælketørstof.

Familien Brown har ellers været meget aktive med at foregribe de miljøreguleringer, som de forventer at få med en stigende miljøbevidsthed i New Zealand.

Fokus er især på vandløbene og udledning af kvælstof til dem.

 

En meget stor mælkeproduktion

I alt er der 11.970 besætninger med malkekvæg i New Zealand, og den samlede mælkeydelse fra cirka fem millioner køer er 21,3 milliarder kg med et indhold på i alt 1,9 milliarder kg mælketørstof (2014/15). I Danmark er den årlige leverance lige omkring 4,4 milliarder kg mælk.

Den gennemsnitlige besætning er på 419 køer, og i gennemsnit har farmene et areal på 146 hektar. Det giver et gennemsnit på tre køer pr. hektar.

I alt beslaglægger mælkeproduktionen 1,8 millioner hektar, og der er i alt 40.730 beskæftigede i sektoren i New Zealand. Den samlede indtægt fra eksport udgjorde 13,2 milliarder NZ-dollars, hvilket med dagens kurser svarer til cirka 60 milliarder kroner.

 

Svært at sammenligne

Det er umiddelbart svært at sammenligne til danske forhold, da mælkeproducenterne i New Zealand betales pr. kilo mælketørstof, de leverer til mejeriet. Deres afregning er en forudbetaling, som baseres på en gennemsnitlig mælk med 4,72 pct. fedt og 3,79 pct. protein. Inden beregning af den udbetalte pris er der fradrag for indtransport til mejeriet. Når året er gået, beregnes den endelig pris pr. kilo mælketørstof.

I Danmark afregnes mælken pr. kg mælk ud fra dens aktuelle indhold af fedt og protein med fradrag for volumen og tillæg for hygiejnisk kvalitet (kan være fradrag ved meget ringe kvalitet). De fleste danske mælkeproducenter leverer til et andelsmejeri, som udover en a conto afregning også giver en efterbetaling.

Med andre ord skal der en del omregning til for at finde ud af at sammenligne den mælkepris, der betales i henholdsvis Danmark og New Zealand.

Men det er dog helt sikkert, at de danske landmænd ville være endnu ringere stillet med den mælkepris, som de new zealandske kollegaer må nøjes med lige for tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search