skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Invitation til debat om madens rejse fra råvare til spisebord den 28. oktober

Invitation Til Debat Om Madens Rejse Fra Råvare Til Spisebord Den 28. Oktober

Easyfood og Landboungdom sætter madens rejse til debat 

Fødevarevirksomheden Easyfood og LandboUngdom vil skabe grobund for samarbejde på tværs af aktører på madens rejse. Se med 28. oktober.

Når du sætter tænderne i et pølsehorn fra virksomheden Easyfood foretrækker virksomheden at kunne fortælle dig, at pølsen og de øvrige råvarer er baseret på danske råvarer. Så nemt er det desværre ikke, for selvom der går mange pølser til Easyfoods årlige produktion af pølsehorn, er det ikke nemt at indgå aftaler, der sikrer, at råvaren ikke har været uden for landets grænser undervejs til endestationen.

– For vores mulige leverandører kan det for nogle være for store mængder at skulle garantere levering af. For andre er det for små mængder til at, at der kan laves særhensyn i den ekstremt komplicerede logistik, der ligger bag, før varen er leveret hos os, siger Flemming Paasch, direktør og ejer af Easyfood.

Det er blandt årsagerne til, at Easyfood er gået sammen med LandboUngdom for at skabe en debat om madens rejse fra råvare til spisebord.

– Vi er langt fra tidligere tider, hvor maden var noget man lavede selv eller fik fra naboen. Vi har skabet et sindssygt kompliceret system, som kan være svært at gennemskue selv for os, der arbejder i det til dagligt. Derfor har vi lavet et arrangement, der forhåbentlig gør os alle klogere på råvarers rejse fra jord til bord og skabt grobund for et bredere samarbejde mellem aktører i fødevaredanmark, siger Flemming Paasch.

Læs mere om arrangementet her

HVOR: Albuen 82, DK- 6000 Kolding
HVONÅR: 28. oktober 2021, 17.00-21.00
TILMELDING: På mail: bodil.kampmann@easyfood.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search