Invitation til CO2-debat og kulturelt arrangement den 19. april 2023
Kære medlemmer
På den kommende generalforsamling i Hirtshals 12. maj kan vi lukke den sidste kongres-fil, i og med vores forenings 2023-regnskab – det forventer vi da – bliver godkendt.
Vi kan allerede nu afsløre, at der er pæne sorte tal på bundlinjen – også efter, at vi har fået hjemtaget de investeringer, der i årene før kongressen blev brugt på dens forberedelse. Faktisk er der også plads til at sige tak til de mange frivillige i kongresarbejdet, hvilket vi har gjort med denne invitation.
Vi vil gerne tilbyde alle vores medlemmer muligheden for at deltage i det faglige arrangement om eftermiddagen den 19. april. Se programmet i denne pdf. Hvis man derudover ønsker at deltage i den efterfølgende middag og koncert, kan vi tilbyde dette til en egenbetaling på 400 kroner, der svarer til næsten halv pris for denne del. Eventuel overnatning vil være for egen regning.
Alle medlemmer kan deltage gratis den 19. april indtil middagen.
Tilmelding senest 12. april til Frederik Thalbitzer på lft@landbrugsavisen.dk
Skriv hvilke dele du deltager i: A: hele eftermiddagens og aftenens program, B: hele eftermiddagens program.
Hvis du kun ønsker at deltage i dele af eftermiddagens program, så bedes du meddele, hvor du deltager, da vi skal lave særskilte billet-bestillinger til de tre besøg.
Deltagelse i middag og koncert – kr. 400 per person
Tilmelding via indbetaling på mobilepay 20119270 senest 5. april