skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Giv en hånd til IFAJ 2022 og kom gratis med på tre dages faglig/festlig tur til London

Kære DLFJ-kolleger

P.t. tyder tilmeldingerne på, at vi når op på 150+ deltagere til IFAJ-kongressen, og økonomien er så god, at der endda er plads til flere.
Har du derfor ikke tilmeldt dig kongressen endnu, så gør det – af flere gode grunde:

  • Kongressen er den største journalistiske event på dansk grund, hvor du møder både danske og udenlandske kolleger. Det giver mulighed for at skabe godt netværk, dansk som internationalt
  • I løbet af den seks dage lange kongres afvikles en række møder med internationalt fokus på dels landbrugets fremtid, dels de vilkår vore kolleger verden over arbejder under
  • Desuden afvikles 20 dagekskursioner til landmænd og virksomheder, der arbejder i dilemmaet med at højne klima, bæredygtighed og dyrevelfærd og en verdensbefolkning, der skal brødfødes

Kongressen holdes på Vingstedcentret ved Vejle i perioden 28. juni-2. juli. Prisen i delt dobbeltværelse inkl. alle måltider er knap 7.500 kroner, der vil være fradragsberettiget.

Ganske mange af vores medlemmer er involveret i at afvikle kongressen, MEN giver du en hånd med som vært under kongressen – det kan være at hjælpe vores udenlandske kolleger til rette, svare på spørgsmål om dansk landbrug og danske forhold, smalltalke, uddele materiale, give et nap med i receptionen, tælle deltagere på busturen eller modtage en gæst – er der en ekstra gevinst, nemlig: 

Tre dages faglig/festlig tur til London sidst i november. Vi skal lave kongres-evaluering til IFAJ derovre og mødes til et fagligt arrangement med vores britiske søsterforening.
Tilbuddet, der omfatter rejse, hotel og forplejning, gælder alle DLFJ-medlemmer, som har deltaget i kongressen.

Ingen aftaler er på plads, men frokost i den berømte Farmers Club ved Themsen samt møder med landbrugspolitikere og et parlamentsmedlem står på ønskesedlen. Vi skal selvfølgelig også bore i Brexit, og lægge an til socialt samvær med britiske kolleger. Vi flyver ud af både København og Billund.

Vi har plads til otte-ti deltagere på London-turen – udover de allerede kongresaktive kolleger. Forudsætningen for at komme med er tilmelding til kongressen– efter princippet først til mølle. Tilmeldinger registreres løbende. Melder der sig flere, vil vi forsøge at finde ud af noget.

Venlig hilsen og på gensyn i Vingsted og London

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top
×Close search
Search