skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Deadline 4. januar for årets konkurrencer

Deadline 4. Januar For årets Konkurrencer
Post Series: Konkurrencer

 

ifaj-sa17-logo-transparent-2

Hovedpræmien er en billet til årets IFAJ-kongres i Sydafrika.

Deadline for konkurrencerne om bedste landbrugsjournalistik i 2016 er 4. januar 2017.  I Danmark har vi konkurrencer i fire kategorier: Artikler, radio-/podcast-, video- og multimedieproduktioner. Desuden kan alle medlemmer deltage i IFAJ’s fotokonkurrence.

Eneste krav til alle bidrag er, at de på en eller anden måde skal handle om landbrug/fødevarer, og de skal være offentliggjort i 2016. Både bidrag produceret af en enkelt journalist og af flere i fællesskab kan deltage.

Vind rejse til Sydafrika
En jury udpeget af bestyrelsen vælger en dansk vinder i hver af de fire kategorier, og blandt dem kåres en overordnet vinder. Vedkommende får betalt rejse og deltagelse i IFAJ’s kongres i Sydafrika i april 2017.
I hver af de fire kategorier betaler foreningen og IFAJ oversættelse af det vindende bidrag til engelsk, inden det går videre til den internationale konkurrence.
Årets jury består af vores formand Niels Damsgaard Hansen, tidligere formand Gudrun Andreasen og sidste års overordnede vinder Dorte Stenbæk Bro.

Hvad det kræver at vinde
Juryen vil bedømme de indsendte bidrag ud fra de kriterier som IFAJ anvender i de internationale konkurrencer. Reglerne er nærmere beskrevet på http://www.ifaj.org/contests-awards.html.
Ved udvælgelsen af den overordnede danske vinder bruges disse kriterier:
– Den fortællemæssige stil. Det vil sige, hvor levende, engagerende og relevant produktet virker på læseren/lytteren/seeren.
– I hvor høj grad produktet lever op til normerne for sober journalistik i forhold til fairness, tilstræbt objektivitet, flerhed af kilder og kildekritik.
Inden for hvert af disse to kriterier bedømmes kategori-vinderne på en skala fra 1 til 5. Vinderen er det bidrag, der samlet set får den højeste score.
I tilfælde af at to bidrag står lige i samlet score, er vinderen det bidrag, som har den bredeste interesse i landbrugskredse.

Artikelkonkurrencen
De deltagende artikler kan både være fra trykte og online-medier. Hverken layout eller illustrerende fotos indgår i bedømmelsen. Du kan ikke indsende flere artikler fra en serie, men du kan vælge én artikel fra serien ud og sende den ind. Artiklen må godt bestå af flere enheder/delhistorier, men de skal være offentliggjort samtidig.
Læs mere her: http://ifaj.org/ifaj/contests-and-awards/ifaj-star-prize-print/

Multimedie-produktioner
Bidrag til denne konkurrence skal være tilgængelige på nettet og skal kombinere mindst tre af disse fire virkemidler: Tekst, faste billeder, lyd og video.
Bidraget skal være en enkelt produktion, ikke en hel serie, men kan dog godt være led i en sådan.
I modsætning til artikel-, tv- og lydkonkurrencerne står det ethvert medlem frit for at indsende et multimedie-bidrag til den internationale konkurrence frem til 1. marts – læs mere her: http://www.ifaj.org/contests-…/broadcast-contest-online.html
Men kun vinderen af den danske multimedie-konkurrence får betalt oversættelsen fra dansk til engelsk og mulighed for at vinde gratis deltagelse i IFAJ’s kongres.

TV/Video
Konkurrence for tv/videoproduktioner som er lagt på internettet og/eller sendt som tv-udsendelse. Bidraget skal være en enkelt produktion, ikke en hel serie, men kan dog godt være led i en sådan.
Læs mere her: http://www.ifaj.org/contests-a…/broadcast-contest-video.html

Lyd
For radio-/podcastproduktioner som er lagt på internettet og/eller sendt som radioudsendelse. Bidraget skal være en enkelt produktion, ikke en hel serie, men kan dog godt være led i en sådan.
Læs mere her: http://www.ifaj.org/contests-a…/broadcast-contest-audio.html

Tidsfrist og indsendelse:
Hvis du vil deltage i en eller flere af de danske konkurrencer, skal du indsende dit bidrag senest onsdag 4. januar 2017. Send dit bidrag som fil eller link til foreningens formand Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk.

Fotokonkurrencen – IFAJ Star Prize for Photography:
IFAJ’s fotokonkurrence er åben for alle medlemmer. Der er ingen dansk bedømmelse, og alle bidrag skal sendes direkte til IFAJ. Vi vil stærkt opfordre fotograferne blandt vores medlemmer til at deltage. Deadline er 1. februar 2017. Man kan vinde op til 750 Euro.
Læs mere her: http://www.ifaj.org/contests-awards/photo-contest.html

Husk deadline for indsendelse til de danske konkurrencer er 4. januar 2017.

Har du spørgsmål til ovenstående, så skriv til ph@perhenrik.dk, eller ring 30 33 39 48.

Med ønsket om et godt nytår til alle
Per Henrik Hansen, IFAJ-repræsentant for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search