skip to Main Content
Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Batter debatter? Ja, de batter

Batter Debatter? Ja, De Batter

Af Frederik Thalbitzer

Fredag den 10. maj kastede Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister sig ud i noget nyt.

To debatter arrangerede vi sammen med Verdens bedste Fødevarer på Madens Folkemøde på Lolland, det første af sin slags. Bagefter spørger man sig selv – skal vi også lave sådan noget?

Selvfølgelig er jeg totalt inhabil til at afgøre det, eftersom jeg selv var med til at arrangere og afvikle. Alligevel vil jeg give min mening til kende:

Jo, jeg synes bestemt, det er en måde at tage vigtige emner op, som er relevante for medlemsskaren og måske endda få dem et lille skridt videre, end vi ville få, hvis vi kun sad egne medlemmer i et lille lokale.

Hvem har ansvaret for dyr, der lever for at dø?

Sådan lød titlen på den første debat. Det har vi alle, konkluderede de tre debattører, bioetiker Mickey Gjerris, KU samt svineproducent Michael Nielsen og kommunikationsdirektør hos Danish Crown, Astrid Gade.

De kunne også enes om, at ”Den som er meget stærk, skal også være meget rar”, frit citeret efter Pippi Langstrømpe. Trods den enighed, fyrede de fint op under hinanden. Mickey Gjerris pointerede at man ikke behøver at spise kød for at overleve, og derfor har man et ekstra stort ansvar for, at dyr ikke lider. Og de vil gerne have mere plads og kunne gå mere ud, end de gør i dag.

Michael Nielsen konkluderede, at de har den dyrevelfærd, som de kan få for 10 kr. pr. kg – og han synes at hans dyr har det godt nok. Men han er også klar til at sætte sig og drøfte med forbrugere, landmænd, politikere og andre, hvordan de kan få det bedre, hvis han får 13 kr. pr. kg.

Astrid Gade Nielsen pointerede, at Danish Crown har en kontrakt med landmændene om, hvor godt dyrene skal have det, hvis de skal leveres til Danish Crown. Transporten skal ikke være for lang og at slagteriselskabet har et stort ansvar for, at så meget som muligt af grisen bliver brugt.

”Når vi har været igennem hele processen og det sidste er kørt til biogasanlægget, så er der kun hylet tilbage”, siger hun.

Hvorfor vil vi kun spise de smukke grøntsager?

Eftermiddagens debat handlede om, hvorfor vi kun vil spise de smukke grøntsager.

Landmand Amy Rasmussen pegede på, at langt det største madspild er på gårdene, fordi aftagerne ikke vil have de grimme grønsager. Hun skød bolden over til Thomas Roland, CSR-chef i COOP.

Han skød bolden tilbage, fordi COOP har solgt grimme grønsager, men det gik ud over salget af de smukke, og det kunne producenterne ikke lide.

”Men hvorfor kan man ikke have både lige og skæve grønsager i poserne”, spurgte Amy Rasmussen, som forklarede, at selv når man leverer gulerødder til rideskoler, skal de leve op til en lang række størrelseskrav for næsten ingen penge.

Petra Kaukua, stifter af Grim, kunne dog fortælle, at hun har succes med at sælge måltidskasser med grimme grønsager og overskudsgrønsager, som leveres til døren – der findes altså aftagere.

Det samme bekræftede Selina Juul, stifter af Stop Spild af Mad, Hendes organisation påvirker dagligt næsten 100.000 forbrugere via sociale medier og har haft held med at få bl.a. Rema til at sælge grimme tomater, der hurtigt var udsolgt.

Skulle det knibe med at komme af med de grimme grønsager, er der en sidste udvej. Mette Hansen, lobbyist hos Nature Energy, kan lave dem til biogas, som erstatter den fossile naturgas.

”Vi er sidste udvej. Vi vil ikke have noget, der kan bruges til mad, men det vi får, gør nytte til opvarmning af huse med mere”, forklarede hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search