Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Tur til Tyskland for kvæginteresserede

Jersey

Vores tyske søsterorganisation VDAJ har gennem det europæiske netværk ENAJ sendt en invitation til en pressetur i Tyskland med fokus på hvordan forbruget af antibiotika kan minimeres ved afgoldning af malkekøer.

Turen varer fra 5. til 7. april, og deltagelse koster blot 130 Euro for hotel og fortæring. Dertil kommer dog egen betaling af transport til og fra Kleve i Nordrhein-Westfalen hvor turen begynder og slutter.

Fra Danmark kan vi få en eller måske to deltagere med. Hvis mere end én ønsker at deltage, vil der blive prioriteret ud fra disse kriterier:

  • Ansøgere som ikke før har deltaget i ENAJ Low Budget Tours, vil blive prioriteret højst.
  • Hvis der er flere som ikke har været med før, vil ansøgere med adgang til at få offentliggjort reportager fra turen blive prioriteret.
  • Står flere ansøgere lige, vil der blive trukket lod.

Hvis du vil lægge billet ind på turen, så skriv senest torsdag 1. marts en mail til bestyrelsesmedlem Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk. Oplys her om du tidligere har været på tur med ENAJ, og hvor du arbejder eller kan forvente at få publiceret stof fra turen.

Du kan læse mere om turen på ENAJ’s hjemmeside: http://enaj.eu/dry-cow-management-press-trip/

PHH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Search