Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Referat af generalforsamling 28. april 2016

Foto Fra Debatmødet Umiddelbart Før Generalforsamlingen 2016.
Foto: Claus Haagensen
Foto fra debatmødet umiddelbart før generalforsamlingen 2016. Foto: Claus Haagensen

Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister

Referat af generalforsamling

den 28. april 2016

hos Landbrugets Mediehus, Odensevej 29,5550 Langeskov

Deltagere:

20 medlemmer af foreningen

Dagsorden

  1. Valg af stemmetællere og dirigent
    2. Valg af protokolfører
    3. Formandens beretning
    4. Forelæggelse af det reviderede regnskab
    5. Indkomne forslag
    6. Fastsættelse af næste års kontingent
    7. Valg af
    a. to bestyrelsesmedlemmer for tre år – på valg er:

Niels Jørgensen (modtager ikke genvalg)

Bøje Østerlund

  1. to suppleanter for ét år.
    8. Valg af en revisor for to år – på valg er Hanne Gregersen
    9. Valg af en revisorsuppleant for ét år. 
    10. Eventuelt
  1. Valg af stemmetællere og dirigent

Anne-Marie Glistrup blev valgt som dirigent. Anne-Marie takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet 14 dage før generalforsamlingen, som vedtægterne foreskriver. Anne-Marie erklærede derfor generalforsamlingen for lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.

Som stemmetællere blev valgt Rasmus Dalsgaard og Gudrun Andreasen.

  1. Valg af protokolfører

Niels Jørgensen blev valgt.

  1. Formandens beretning

Dirigenten gav ordet til formanden, der aflagde beretning som følger:

Rubrikken er altid det vigtigste, når vi journalister formidler. Det er den, der giver vinklen og fortæller hovedbudskabet – og sætter krogen i læseren, seeren, lytteren.

En beretning fra formanden er også en formidling – blandt andet en formidling af det, der er sket i foreningens liv i det forløbne år. Men det vil jeg ikke nøjes med. Faktisk vil jeg nedtone den del og i stedet skue ud over det journalistiske, politiske og demokratiske landskab, vi bevæger os i – som journalister.

Derfor er rubrikken for dette års beretning:

Er vi journalister en truet art – og hvem truer os?

Umiddelbart er det svært at konkludere, at vi er en truet, rødlistet art, når vi ser på vores forenings medlemstal. Vi er nemlig fortsat omkring 140 medlemmer i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister. Det er faktisk meget flot, fordi vi hører, at i vores søsterforeninger i IFAJ og ENAJ er det svært at holde medlemstallene oppe – uden jeg dog har konkrete tal at byde ind med.

Og jeg ved, at der stadig er et potentiale for at få flere medlemmer, fordi jeg møder journalister og kommunikationsmedarbejdere derude i virkeligheden, som sagtens kunne være med hos os. Jeg prøver at få dem meldt ind nu-og-her, og det håber jeg alle andre, med lidt interesse i vores forening, også gør.

Når jeg snakker truet art, går det således ikke på antal journalister, men på kvaliteten og etikken i det journalistiske arbejde. Altså udøvelsen af vores håndværk – formidling på en måde, så læsere, lyttere og seere selv kan danne sig en holdning ud fra vores udgydelser. For det er vel sådan, vores journalistiske håndværk skal udøves: at vi holder vores holdninger for os selv og lader kilderne tale sådan, at flest mulige kendsgerninger og synspunkter lægges frem for modtagerne, så de kan danne deres egne holdninger?

Tilbage i 2014 stillede tre medier i vores medlemskreds frivilligt op til eksamen ved et godt og velbesøgt møde i Aarhus. Her blev der uddelt kritik efter journalistiske principper på en sober måde. Kritikken afslørede, at medierne udførte deres mission fornuftigt, men sagtens som helhed kunne blive endnu bedre til at inddrage flere kilder og være mere kritiske overfor vores ”egne”. Dermed var ingen fuldstændig perfekte – men det perfekte hører nok også til det uopnåelige og er vel heller ikke et mål i sig selv?

Set gennem mine briller ser det langt værre ud med det journalistiske håndværk ved formidling af landbrugsfagligt stof i de generelle medier – dagbladene, ugebladene, radioer, tv-stationer og internettet. Inden jeg går videre, vil jeg dog meget understrege, at der lykkeligvis er en del undtagelser, og at min kritik derfor ikke er møntet på alt og alle i den boldgade. 

Men overordnet set finder jeg, at vi alle som brugere af de generelle medier – hvad enten vi har faglig indsigt i fødevarer og landbrug eller ikke – misinformeres om erhvervet. Det sker, enten fordi de formidlende journalister ved alt for lidt eller ingenting, eller fordi de ubevidst eller bevidst lufter alt for mange egne holdninger baseret på anden forudgående misinformation.

I den forbindelse er det meget vigtigt at overveje, om det skyldes et bevidst ønske om at manipulere, eller om det er uddannelsen til journalist og/eller arbejdsforholdene, det er galt med?

Svaret er nok både og – at det både er manglende viden og arbejdsforholdene og samspillet mellem disse to, der er problemet. Hvis man ikke har en landbrugsfaglig baggrund, siger det sig selv, at det tager timer, ja år, at få en blot nogenlunde indsigt i fagets kompleksitet i alle dets facetter. Det er meget vanskeligt selv for os, der beskæftiger sig med det til daglig og har en faglig baggrund fortsat at tilegne sig og fastholde den nyeste faglige indsigt.

Når arbejdsgivernes succeskriterie ydermere er ”breaking news” i en lind strøm døgnet rundt parret med maksimal rækkevidde/indflydelse, læsertal, seertal mm og en stor produktion pr. journalist, går det helt galt med kvaliteten af det journalistiske håndværk.

Især fordi vi på mange måder lever i et drømmesamfund med dem i storbyen og os på landet, hvor god fortælling og følelser er bedre journalistiske våben i kampen om mediebrugernes gunst end kedelige fakta, der forekommer ubekvemme i relation til tidens drømme om det perfekte liv som politiske forbrugere med videre. Men i virkeligheden bliver politisk bevidste forbrugere stærkt upolitiske, når de udelukkende køber ind på følelser frem for facts. Det har vi som journalister et stort medansvar for.   

Ringe eller endog uacceptabel manipulerende journalistik har således den særdeles alvorlige konsekvens, at vores demokrati forurenes med forkert viden, som fører til forkerte politiske beslutninger. For vi ved alle, at politikerne er, hvor befolkningen er flest, og at befolkningen næsten udelukkende får sin landbrugsmæssige viden fra medierne.

Udbredelsen af misinformation påvirker derfor den politiske styring af alle typer landbrug: konventionelle, økologiske og pløjefri. De lider nemlig lige meget skade af forkerte politiske beslutninger baseret på følelser og fornemmelser fremfor faglig viden set over det lange perskektiv.

Jeg finder det på den baggrund meget alvorligt, at vi som journalister hver især skal bære ansvaret for at forurene vores demokrati med misinformation – uanset om det er bevidst eller ubevidst.

I min beretning er der lagt vægt på den del af journalistikken, der vedrører fødevarer og landbrug. Men ved at snakke med både kollegaer og medarbejdere i andre brancher har jeg erfaret, at de også meget ofte møder journalister, som ikke har den viden og dermed de forudsætninger, der skal til for at udføre et ordentligt journalistisk håndværk. Det er med andre ord et generelt problem for faget og os som dets udøvere.

Jeg vurderer også, at vi ved at udøve vores journalistiske håndværk med manglende viden eller for at manipulere gør os selv til en truet art. Så svaret på spørgsmålet i min rubrik til denne beretning må være: Ja, vi journalister er en truet race, når vi giver køb på kvaliteten af det journalistiske håndværk. Vi gør simpelthen os selv overflødige og havner på det niveau, der praktiseres på de sociale medier.

De sociale medier har blandt andet den fordel, at de er gratis – og ikke skal udbetale journalistiske lønninger. Men gratis arbejde er et skidt fag at leve af, og det kan vi ikke købe gode fødevarer for – så vær med til at kæmpe for, at ordentligt journalistisk håndværk stadig er fundamentet for udøvelsen af vores fag ude på medierne.

Efter den opsang vil jeg kaste mig over det, vores forening har haft gang i det seneste år – og som vi skal have gang i i indeværende og de kommende år – hvis I altså senere i dag vil godkende det?

Når jeg skuer tilbage på kalenderen for året, der er gået siden seneste generalforsamling, ser jeg et meget begivenhedsrigt år for fødevare- og landbrugserhvervet. Lyspunkter er der flere af, heldigvis, men der er også sorte kapitler, som til dels skyldes mediernes sultne trang til at kaste sig over politikere, lige så snart der bare er en mindste chance for det. Shitstorm hedder det, som hurtigt bliver til en gyllegate. Jo, der er shit nok i verden…. men når shit gøder slige fænomener, er der et mega tab af sund fornuft og værdighed.

Så meget om det – nu vil jeg tale om det internationale engagement, der har været i det forløbne år.

Der var IFAJ-kongres i New Zealand i oktober 2015 – og det var årets internationale højdepunkt. Vi var seks medlemmer af foreningen og én ledsagerske dernede på den anden side af jordkloden, og det var som sædvanlig en stor oplevelse at være med på en IFAJ-kongres.

Det kan kun anbefales at opleve et land på den måde, hvor man ikke kun er turist, men også kommer bag mange facader, får indsigt i samfundet og ikke mindst kommer ud og besøger spændende landbrug, forskningsinstitutioner og virksomheder. Derudover får man også et godt internationalt kontaktnet; og man kan let få nogle gode historier på blokken.

I år foregår IFAJ-kongressen i Bonn i Tyskland i juli, og der er vist fortsat ledige pladser. Så hvis man vil opleve vores naboland på en anden måde, end vi plejer, er chancen der nu.

For IFAJ som organisation blev kongressen på New Zealand en milepæl, idet der efter flere års tilløb omsider blev vedtaget et sæt nye vedtægter. Det vigtigste formål med dem er at gøre IFAJ til en endnu mere global organisation; især ved at inddrage flere lande i Afrika, Asien og Latinamerika.

Derfor blev vedtægterne ændret sådan, at det nu ikke længere er et krav, at der er pressefrihed i et land, før landets forening for landbrugsjournalister kan blive medlem af IFAJ. Nu er det tilstrækkeligt, at foreningen selv støtter princippet om pressefrihed. De gamle vedtægter var et levn fra den kolde krigs dage, hvor mange faglige foreninger bag jerntæppet reelt var styret af regeringerne. Det er de færreste af nutidens diktaturer, der fungerer på den måde, og med de nye vedtægter åbner IFAJ dørene for de kolleger, der har mest brug for støtte og kontakt med os i de mest frie lande. Nemlig de kolleger, der ønsker pressefrihed, men må leve under undertrykkende forhold.

I Gambia har vi sådanne kolleger, der bogstaveligt talt må leve med risiko for fængsling for et godt ord. Og de er i hvert fald glade for kontakten med os, kan vi se i det projekt, som vi sammen med Network of Agricultural Communicators – The Gambia satte i gang i november.

Kort fortalt går projektet ud på at give omkring 24 græsrodsjournalister på lokale radiostationer en grundlæggende træning i at lave landbrugsjournalistik. En træning, som i sidste ende skal komme de lokale bønder, deres familier og lokalsamfund til gavn og styrke udviklingen i Gambias landdistrikter.

Til at gennemføre projektet har vi fået en halv million danske statskroner. En mindre del af pengene er brugt på at købe computere og digitale optagere til de 12 radiostationer, som er med i projektet, resten går til drift i de 19 måneder, projektet kører.

En stor del af projektet er, at alle deltagere hvert halve år samles nær hovedstaden Banjul og i fire eller fem dage undervises af lokale trænere og danske udsendte fra vores forening. Fra vores side er deltagerne Finn Asnæs, Frederik Thalbitzer, Mathies Hvid Toft og Per Henrik Hansen. De fire deltager på skift i de halvårlige missioner.

Projektet er kommet godt i gang, og de planlagte aktiviteter kører som forventet. På det administrative plan har der været nogle udfordringer med regnskabsføringen i Gambia, men det drejer sig udelukkende om, at der er behov for udvikling af de lokale administrative kompetencer. Der er ingen tegn på misbrug af de bevilgede midler.

Som formand vil jeg gerne udtrykke et cadeau til de medlemmer af vores forening, som har lagt et meget stort stykke frivilligt arbejde i Gambia-projektet. Det er absolut et lyspunkt og meget værdsat af vi andre i bestyrelsen og – fornemmer jeg – af journalisterne i Gambia, som er med i projektet.

Vores forening er også medlem er European Network of Agriculural Journalists – ENAJ, som blev stiftet i december 2011. Det er en EU-pendant til IFAJ, og fra dansk side har vi været fint repræsenteret med vores mangeårige formand Gudrun Andreasen i ENAJs bestyrelse. Gudrun valgte at træde ud 26. januar i år i forbindelse med ENAJs generalforsamling i Brussel. Det samme gjorde det spanske medlem. Ind kom en repræsentant fra Svejts og en fra Italien. Repræsentanterne fra Belgien, Tyskland, Frankrig, Irland, Holland, Storbritannien og Slovenien blev genvalgt.

Vores forening har nok altid været en bette smule skeptisk overfor en ren europæisk konkurrent til IFAJ og er det sådan set stadigvæk – ikke mindst fordi den aktive personkreds og aktiviteterne i stort omfang er de samme. Men det er positivt, at der er gjort en indsats for at inddrage flere lande i den østlige del af EU i et større netværk, fordi de hidtil ikke har kvalificeret sig til et medlemskab af IFAJ. Det er desuden positivt, at ENAJ for os, der er borgere i et EU-land eller lande associeret med EU, har lettere adgang til mere dybtgående informationer om den fælles landbrugspolitik.

Alle interesserede vil kunne se mere på de respektive hjemmesider for IFAJ og ENAJ. Men desværre kniber det til tider med opdateringen af disse hjemmesider. Det samme kan vi til dels sige om vores egen hjemmeside, fordi vi på forunderlig vis glemte at lægge referatet for 2015-generalforsamlingen ind på hjemmesiden. Det kom først op 30. marts i år.

Men ellers vil jeg hævde, at den har været virkelig fint opdateret med både stort og småt fra foreningens liv siden vores generalforsamling i 2015. I den forbindelse håber jeg virkelig, at alle vores medlemmer har fundet ud af, at vi nu har en fantastisk flot og meget mere moderne samt funktionel hjemmeside? Det er vores afgående bestyrelsesmedlem, Anita Corpas, som helt fra bunden har nydesignet foreningens hjemmeside på frivillig basis. Anitas indsats vil jeg vende tilbage til senere i dagens dagsorden.

Den nye hjemmeside er tæt koblet op til foreningens profil på Facebook, som hedder Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister. Den kunne sagtens blive et meget mere aktivt forum med flere likes og flere kommentarer fra vores medlemmer inklusive os, der pt. sidder i bestyrelsen.

Da både medlemmer og alle andre har fri tilgang til vores hjemmeside, vil jeg ikke komme nærmere ind på de arrangementer, vi har afviklet siden vores generalforsamling i 2015, men overlade det til et selvstudie for interesserede.

Men jeg indrømmer gerne, at vi kunne ønske os flere deltagere i medlemsaktiviteterne og vil derfor opfordre til, at vores menige medlemmer også spiller ind med forslag til arrangementer, vi kan tage op. Inspiration og konkrete forslag er således yderst velkomne. Det er i høj grad foreningens berettigelse at lave spændende, vedkommende arrangementer, som vi ellers ikke møder i vores arbejdsliv som fødevare- og landbrugsjournalister.

I bestyrelsen har vi således blandt andet drøftet arrangementer, der i høj grad drejer sig om vores fag under paraplyen ”etikken i journalistikken”, hvor vi kan drøfte og få større indsigt i for eksempel de problematikker, jeg berørte i starten af årets formandsberetning. Men vi skal også have flere andre arrangementer i det kommende års tid.

Blandt andet har vi 19. maj et medlemsarrangement hos Bæredygtigt Landbrug i deres nye lokaler i Fredericia og et om landbrugets økonomiske forhold hos Nykredit i København 9. juni. Vi arbejder også på et møde med Christian Friis Bach om landbrugsstandarder i EU og et møde med miljø- og fødevareministeren i forbindelse med folketingets åbning.

Min afrunding bliver en tak til jer som medlemmer for, at I er mødt frem i dag, og en tak til de mange, som vælger fortsat at være med i vores fælles forening og et særligt tak til de seks øvrige medlemmer af bestyrelsen, hvoraf to nu trækker sig. Herom senere på dagsordenen.

Tak for ordet.

 

Dirigenten takkede for en grundig og fyldig beretning.

Hanne Gregersen spurgte til Gambia-projektet.

Per Henrik Hansen: Vi laver program nu. Jeg tager til Gambia i maj. Mange arbejder disciplineret med projektet i Gambia.

Hanne Gregersen anbefalede, at vi i foreningen arbejder videre med den problematik, formanden rejste i beretningen.

Formanden: Udviklingen bekymrer mig. Vi må hver især spørge os selv om vi gør tingene godt nok.

Formanden fortalte, at han har givet et interview til Journalisten om emnet.

Gudrun Andreasen roste formanden for at bringe emnet op i Journalisten.

Gudrun oplyste at hun ikke længere er skeptisk over for ENAJ. De laver mange spændende tilbud. Vi har EU’s fælles landbrugspolitik som fælles interesse. USA har ikke kun én forening af landbrugsjournalister, men en række der arbejder sammen på en måde, der minder om ENAJ.

Per Henrik fandt, at der er risiko for at ENAJ og IFAJ kommer til at konkurrere om de samme sponsorer.

Jørgen Lund Christiansen glædede sig over, at formanden fokuserede på det internationale i beretningen. Han bad om at få interviewet i Journalisten lagt på hjemmesiden og Facebook.

Jørgen Lund Christiansen gjorde opmærksom på et arrangement den 26. sept. på Vestermølle med Landhusholdningsselskabet og Yara som værter. Emne: Feeding the Future. Der er lagt op til, at Owen Roberts, som formentlig bliver IFAJ’s nye præsident, deltager og er med til en efterfølgende middag i foreningens regi.

Jacob Lund-Larsen spurgte, om der findes midler i EU eller andre steder til at sende danske journalister på opgaver i udlandet.

Frederik Thalbitzer mindede om, at foreningen får sponsorstøtte fra PlanDanmark.

Formanden lovede at tage Jacobs spørgsmål op i bestyrelsen.

Generalforsamlingen godkendte beretningen.

 

  1. Forelæggelse af det reviderede regnskab.

Niels Jørgensen præsenterede regnskabet, der for første gang nogen sinde er blevet revidereret af en ”rigtig” revisor. Der ser derfor anderledes ud og er noget mere omfattende, end det plejer. Det ændrer dog ikke på den kendsgerning, at vi har haft et underskud på driften på godt 11.000 kr. Årsagen er væsentligt øgede udgifter til IFAJ-kongressen. Sådan vil det nødvendigvis være, når kongressen finder sted uden for Europa.

Da regnskabet er revideret af ekstern revisor, har de folkevalgte revisorer i stedet lavet et notat med en gennemgang af foreningens økonomi og regnskabet. Jørgen Lund Christiansen gennemgik notatet.

Frederik Thalbitzer fandt det fornuftigt at foreslå en højere egenkapital, hvorimod Dorte Stenbæk Bro syntes, at vi har en velpolstret forening. Er det nødvendigt at samle penge sammen?

På et spørgsmål fra Ulla Birk om at få flere medlemmer, lovede formanden at tage emnet op i bestyrelsen.

Niels Jørgensen gjorde opmærksom på, at andre foreninger lig vores opkræver langt højere kontingent.

Generalforsamlingen godkendte regnskabet.

 

  1. Indkomne forslag

Bestyrelsen fremlagde forslag om, at DFLJ er vært for IFAJ-kongressen i 2020. Per Henrik Hansen gennem gik notatet, der består af tre dele:

  1. Et tema for kongressen som foreslås at være: Farming Today for the Society of Tomorrow.
  2. Nedsættelse af er styregruppe på tre personer.
  3. Styregruppen deltager i de kommende IFAJ-kongresser.

Dirigenten satte de tre forslag til afstemning et for et. Punkt 1 og 2 blev enstemmigt vedtaget. Punkt 3 blev vedtaget med 12 stemmer for og 6 imod, mens 2 undlod at stemme.

 

  1. Fastsættelse af næste års kontingent

Bestyrelsen foreslog at fastholde kontingentet uændret på 400 kr.

Generalforsamlingen godkendte dette.

 

  1. Valg
  2. To bestyrelsesmedlemmer

Bøje Østerlund blev genvalgt

Anna-Christa Bjerg blev valgt som nyt medlem i stedet for Niels Jørgensen

 

  1. To suppleanter

Anne Kjærsgaard Krogh blev valgt som 1. suppleant.

Bestyrelsen havde ikke et emne til pladsen som 2. suppleant, men lovede snarest at finde en person.

 

  1. Valg af en revisor for to år

Hanne Gregersen blev genvalgt for to år.

 

  1. Valg af en revisorsuppleant

Karsten Himmelstrup blev valgt for et år.

 

  1. Eventuelt

Formanden præsenterede vinderen af artikelkonkurrencen, som blev Dorte Stenbæk Bro. Dorte deltager i årets IFAJ-kongres, der finder sted i Tyskland.

Formanden oplyste, at vi har fået tre bidrag til FAO’s artikel konkurrence. Frederik Thalbitzer er vinder, mens Kaj Lund Sørensen blev nummer to.

Formanden takkede Niels Jørgensen for det store arbejde, han i en lang årrække som medlem af bestyrelsen og på ledende poster havde lagt i foreningen. Niels fik overrakt blomster og et gavekort som tak.

Formanden takkede dirigenten for at gennemføre mødet i god ro og orden.

 

Referent: Niels Jørgensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Search