Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

IFAJ-præsident: Journalistik kan gøre viden brugbar

Owen Roberts, Præsident For IFAJ, Talte På Konferencen Feeding The Future, I Skanderborg Denne Uge. Foto: Claus Haagensen
Owen Roberts, præsident for IFAJ, talte på konferencen Feeding the Future, i Skanderborg denne uge. Foto: Claus Haagensen

Den journalistik der udøves af landbrugsjournalister, kan formidle ny viden som forskere og eksperter sidder inde med og dermed gøre den praktisk brugbar for landmænd og andre. Men formidling af  viden er ikke i sig selv journalistik. For at noget kan kaldes journalistik og ikke blot information, skal artiklen/websitet/tv- eller radioindslaget være afbalanceret mellem forskellige interesser og sætte den nye viden i perspektiv.

Det var budskabet fra IFAJ’s præsident Owen Roberts, da han i denne uge talte på Yara’s og Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs konference Feeding the Future ’16 på Vestermølle i Skanderborg.

Fire karakteristika ved journalistik
Owen Roberts ser fire karakteristika ved ikke blot landbrugsjournalistik, men journalistik i det hele taget. Journalistik

  • fortæller historier med perspektiv
  • rejser sager af betydning for læserne/seerne/lytterne
  • skaber indhold i medierne
  • mobiliser og formidler viden.

Pressefrihed afgørende
IFAJ-præsidenten understregede også vigtigheden af pressefrihed. Uden pressefrihed kan journalisterne ikke udfylde deres rolle og dermed hjælpe landmænd og andre mediebrugere til mere viden, fastslog han.

Foruden Owen Roberts var der også en række andre prominente gæster på talerstolen i løbet af konferencen, deriblandt udenrigsminister Kristian Jensen, tidligere MF med mere Steen Gade, forskellige eksperter og præsidenten for Pan African Farmers Organization, sydafrikaneren Theo de Jager.

Uformelt møde med foreningens medlemmer
Efter selve konferencen gav Yara en middag til de tilstedeværende cirka 15 medlemmer af Danske Landbrugs- og Fødevarejournalister, efterfulgt af et meget uformelt møde mellem dem og Owen Roberts.

Her gav IFAJ-præsidenten prøver på sit glimrende klaverspil, og mødedeltagerne sang efter bedste evne med på en række af de seneste 50 års mest kendte sange.

Efter de musikalske udfoldelser diskuterede Owen Roberts og mødedeltagerne hvordan IFAJ kan støtte landbrugsjournalister i lande hvor presse- og ytringsfriheden undertrykkes, og hvorvidt bør IFAJ holde sig borte fra Tyrkiet og andre lande hvor journalister forfølges på grund af deres arbejde.

Præsentationer og fotos fra konferencen kan hentes på Yara’s hjemmeside.

PHH.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Search