Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Dansker med blandt Young Leaders til IFAJ-kongres

6 Af De 10 Udvalgte Young Leaders, Der Deltog I IFAJ Kongessen På New Zealand I 2015.  Fra Venstre: Trevor Bacque, Canada; Ewald Wurzinger, Østrig; Christian Erin-Madsen, Danmark; Mary Phelan, Irland; Brett Worthington, Australien Og Andrea Bergman, Finland.
6 af de 10 udvalgte Young Leaders, der deltog i IFAJ kongessen på New Zealand i 2015. Fra venstre: Trevor Bacque, Canada; Ewald Wurzinger, Østrig; Christian Erin-Madsen, Danmark; Mary Phelan, Irland; Brett Worthington, Australien og Andrea Bergman, Finland.

Af Christian Erin-Madsen, redaktør og journalist, foodculture.dk og voresmad.dk, Landbrug & Fødevarer
“Hvad mener I, det kræver at agere som en leder?”
Owen Roberts, Vicepræsident for IFAJ, står foran 10 udvalgte Young Leaders og derudover en gruppe inviterede journalister fra andre steder i verden, der er blevet inviteret til masterclass ved årets IFAJ-kongres i Hamilton, New Zealand. Alle sidder om samme hestesko af borde.
Det er mandag morgen og dermed to dage inden selve kongressen begynder.
Deltagere fra 10 lande
Deltagerne er samlet for at netværke og blive motiverede til at agere fremtidige ledere blandt andre fødevare- og landbrugsjournalister. Både ved at dele viden og blive inspirerede af oplæg, men også ved at bidrage med viden fra landbrugs- og fødevaresektoren i deres egne respektive lande. Til årets bootcamp involverede det landene USA, Canada, Sverige, Finland, Danmark, Tyskland, Østrig, Irland, England og Australien.
To dages opvarmning med netværk og ture
Pakken involverede to dages bootcamp. En mandag med oplæg og øvelser og en mere udadvendt tirsdag, hvor vi i samlet flok besøgte to større landbrug med malkekvæg for bagefter at skrue og file på mulige historier baseret på vores oplevelser.
Opdateret på udviklingen
I en medieverden, der i højere grad kalder på crossmedia-indsatser – altså at medier og journalister ikke blot kan levere til print, men også tænker i billeder og lyd, det gælder også sociale medier – bliver det stadigt vigtigere at samle journalister og redaktører fra yngre generationer til at mødes på denne måde.
Dels for at være opdateret på den seneste udvikling, men i høj grad også for sammen at kunne sætte et aftryk på kommende års dækning af fødevare- og landbrugssektoren på en konstruktiv og styrket facon.
Overbygning til kongres
Den todages bootcamp fungerede samtidig som en oplagt overbygning til selve kongressen, hvor op imod 170 journalister fra de fleste egne af verden fra onsdag 14.-lørdag 17. oktober besøgte talrige gårde, deltog i foredrag og oplæg fra personer som New Zealands handelsminister Tim Groser, New Zealands handelsminister Ben Dalton, ledere fra mejeriproducenten Fonterra, fødevare- og vinproducenter og en stribe andre organisationer, stakeholders og mediefolk fra branchen.
LÆS MERE om IFAJ-konferencen i New Zealand http://www.congress2015.co.nz/

This Post Has 2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Search