Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

Afrika efterlyser dygtige landbrugsjournalister

Friday Phiri Fra Zambia Fortalte, At Der Alene I Zambia Er 750.000 Kvadratkilometer Land, En Lille Befolkningstæthed Og Tilstrækkelig Nedbør.
Friday Phiri fra Zambia fortalte, at der alene i Zambia er 750.000 kvadratkilometer land, en lille befolkningstæthed og tilstrækkelig nedbør.

Forudsætningen for at få landbrugsproduktionen i vejret på det afrikanske kontinent er landbrugsfaglig viden. Formidlingen af viden kræver penge til uddannelse af journalister, penge til udstyr og penge til drift af medier, fremgik det af seminaret IFAJ African Forum søndag 2. april 2017 i Pretoria

Af Niels Damsgaard Hansen, formand, Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister

Der var omkring 50 internationale landbrugsjournalister med til seminaret Africa Forum, som satte fokus på landbrugets og landbrugsjournalistikkens situation i Afrika lige nu.

Kort fortalt skal det være langt mere sexy at være i landbruget. Både som landmand og som landbrugsjournalist.
De unge afrikanere flygter til byerne og byerhvervene, når de får chancen.
– For dem er landbruget lig med en fattigdomsfælde, konstaterede landmand Theo de Jager, formand for Pan-African Farmers Organization.
Men han var dog ikke sortseer.
– Afrikanske landmænd er på vej med store forandringer. På få årtier har de skiftet trommerne ud med mobiltelefoner, og de er forrest i kampen mod klimaforandringerne, kundgjorde han overfor de cirka 50 landbrugsjournalister i salen.
Det var IFAJ, som op til starten af sin kongres i Sydafrika 2.-7. april 2017 havde inviteret til Africa Forum en søndag formiddag.
Hvis man ikke lige havde Afrika under huden, kom kontinentet det i løbet af cirka tre timer.
Sagen er, at der i Afrika er masser af landbrugsjord med en meget lav produktivitet, hvilket skal ses i lyset af, at den afrikanske befolkning i løbet af de næste par årtier bliver fordoblet.
– Et sexy landbrug er et landbrug, der giver profit. Kan de unge tjene penge på at være landmænd, vil de gerne være i erhvervet, fremhævede Theo de Jager.

Et ordentligt liv for alle
Det gennemsnitlige landbrug i Afrika har under en hektar jord, høster under et ton korn/majs pr. hektar, der kun indbringer omkring 650 kroner. Det svarer til, at de har 3,50 krone at leve for pr. dag.
Sådan ridsede Theo de Jager situationen op.
– Men vi har frugtbar jord og nedbør, men mangler ekspertisen, fastslog han.
– Så derfor beder jeg jer journalister om en tjeneste. Vil I være med til at fjerne fattigdom og sult, lød det spørgende til forsamlingen.

Formanden for de afrikanske landmænd, Theo de Jager, fremhævede, at de afrikanske landmænd er på vej ind i en ny tid, men de har brug for hjælp fra en masse dygtige landbrugsjournalister med indsigt i landbrugets faglige forhold.

Hvorefter han pegede på, at landbrugsjournalisterne er et vigtigt redskab i drømmen om at opnå et ordentligt liv for alle.
– Jeg håber, vi kan sælge den drøm til jer. Det vil bare være fantastisk, lød hans opfordring.

Brug moderne landbrugsmetoder
Kinyua M’Mbijjewe, chef for Syngenta i Afrika og Mellemøsten, havde forud fortalt, at 65 procent af den globale, uudnyttede landbrugsjord er på det afrikanske kontinent.
– Hvis vi kan fordoble eller tredoble udbyttet er det lig med stigende velstand for afrikanerne, fastslog han.
Men efter hans opfattelse er det svært at slå udviklingen mod øget produktivitet i gang.
– Meget få afrikanske lande bruger ret meget på at udvikle deres landbrug, og private investorer finder det heller ikke interessant.
– Og landmændene har stort set ingen stemme i samfundene, selvom de udgør majoriteten af befolkningen, konstaterede han.
Udfordringen er at løfte de millioner uuddannede landmænd, hvoraf en del er analfabeter, ind i en ny tid, hvor nye produktionsmåder og –midler tages i brug på en bæredygtig måde.
– Vi mangler også en udvikling af markederne og at få flere spillere ind på dem. Hertil kommer, at det er meget svært at finansiere landbrug, når renten er 15 procent pr. år, påpegede han.
Nogenlunde samme toner lød fra amerikanske Scott Angle, der er ansat hos International Fertilizer Developement Centre, som er en NGO.
– Landbruget har brug for en teknologisk udvikling, og I skal som journalister fortælle landmændene om de nye teknologier, lød hans opfordring.
Han ville også gerne have journalisterne til at udbrede deres kendskab til landbruget til den øvrige befolkning inklusive politikerne, der sidder på magten.

Opsøgende journalistik er for dyr
Nu er det ikke sådan, at der ingen landbrugsjournalister er i Afrika. Der er faktisk en hel del. Nogle af dem er yderst veluddannede både med hensyn til det journalistiske håndværk og indsigt i landbrugserhvervets mange facetter fra jord til bord.
Men Afrika er et kæmpe kontinent, der skriger efter langt flere af den slags landbrugsjournalister. Det blev illustreret af de tre sidste indlæg fra tre kvalificerede afrikanske landbrugsjournalister – nemlig Innoussa Maiga fra Burkino Fasso, Jean de Cieu Ininahazwe fra Burundi og Friday Phiri fra Zambia.
Innoussa Maiga forklarede, at de dygtige, veluddannede landbrugsjournalister ofte flytter til byerne for at lave alt mulig anden slags journalistik end lige netop formidling af nyeste faglige viden til landmænd.
– Desuden er journalisterne mest interesserede i at dække landbruget, når en minister eller en præsident besøger en landmand, uddybede han.
For at føje spot til skade er det ofte for dyrt at udføre opsøgende journalistik med besøg på landbrug og landbrugsvirksomheder.
Efter hans mening er der desuden for mange journalister ved lokale radioer, som er for ringe uddannet i faget – og ikke mindst med for ringe indsigt i de komplekse faglige forhold i landbruget.
– Mange af dem vil også hellere dække naturkatastrofer, mangel på mad og stigende fødevarepriser, sagde han.
Men han nævnte, at Agribusiness TV er ved at være meget populært og er udbredt til 11 afrikanske lande på engelsk og fransk.

Landbrugsjournalisterne skal formidle forandringer
Jean de Dieu Ininahazwe påpegede vigtigheden af, at landbrugsjournalisterne formidler faglig viden til landmændene på forskellig vis – herunder også hjælp til udveksling af viden fra landmand til landmand.
– Men vi skal også være landmændenes advokater og anklagere overfor magthaverne, som ikke forstår at tilgodese landmændenes behov, konstaterede han.
Yderligere fremhævede han, at landbrugsjournalistikken skal formidle viden fra forskningen til landmændene.
– På den måde bliver vi agenter for den nødvendige forandring, mente han.
Mulighederne for udvikling af landbruget i Afrika blev tydeligst trukket op Friday Phiri fra Zambia. Han fortalte, at der alene i Zambia er 750.000 kvadratkilometer land, en lille befolkningstæthed og tilstrækkelig nedbør.

Friday Phiri fra Zambia fortalte, at der alene i Zambia er 750.000 kvadratkilometer land, en lille befolkningstæthed og tilstrækkelig nedbør.

– Vi kan blive kontinentets brødkurv, hvis vi får mulighederne og uddannelsen til det, fremhævede han.
Men medierne beskæftiger sig meget lidt med landbrugets muligheder i blandt andet Zambia, viste en undersøgelse fra 2009 omfattende landene Mali, Uganda og Zambia. Kun fire procent af mediefladen var landbrugsjournalistik, selvom landbruget udgjorde 34 procent af bruttonationalproduktet, 40 procent af eksporten og 70 procent af beskæftigelsen.
– Efter min mening skyldes den ringe dækning af landbruget i medierne to ting, nemlig manglen på penge og manglen på indsigt hos journalisterne, forklarede han.

Dansk projekt i Gambia rost
Som afslutning på IFAJ-præsident Owen Roberts konklusion på seminaret blev Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters internationale sekretær, Per Henrik Hansen, bedt om at forklare, hvordan den danske forening har gennemført en uddannelse af journalister i Gambia det seneste halvandet år.
– Vi har lagt vægt på, at de fik træning i at lave bedre journalistik på de radiostationer, hvor de arbejder samt give dem udstyr som computere og optagere til interviews, fortalte han.
Uden at blive for selvhævdende kan det godt konkluderes, at det danske samarbejde med de gambiske journalister har været unikt i IFAJ-sammenhæng.
På den måde var det godt at deltage som danskere i seminaret – vi har gjort noget for at bringe vores gambiske kollegaer hen mod de mål, der blev efterlyst i seminaret.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Search